Det videnskabelige samfund har leveret yderligere bevis på fordelene ved læsning for den kognitive udvikling. Faktisk har det vist sig, at børn, der fra en meget ung alder (fra 3 år) er begyndt at læse for fornøjelsens skyld, klarer sig bedre i kognitive tests i ungdomsårene.
Undersøgelsen blev udført af eksperter fra universiteterne i Cambridge og Warwick og offentliggjort i tidsskriftet Psychological Medicine, og undersøgelsen omfattede over 10.000 unge. Det blev målt, at 12 timer om ugen var den optimale mængde læsning, og at denne sunde vane er forbundet med en bedre hjernestruktur.
Det, der endelig kom frem, var en stærk forbindelse mellem at læse for fornøjelsens skyld i en tidlig alder og en god præstation i ungdomsårene på kognitive tests, der måler faktorer som verbal indlæring, hukommelse og sprogudvikling, såvel som i skolepræstationer.
Det videnskabelige samfund har leveret yderligere bevis på fordelene ved læsning for den kognitive udvikling. Faktisk har det vist sig, at børn, der begynder at læse for fornøjelsens skyld i en meget ung alder (fra 3-årsalderen), klarer sig bedre i kognitive tests i ungdomsårene.
Undersøgelsen blev udført af eksperter fra universiteterne i Cambridge og Warwick og offentliggjort i tidsskriftet "Psychological Medicine", og den omfattede over 10.000 unge. Det blev målt, at 12 timer om ugen var den optimale mængde læsning, og at denne sunde vane er forbundet med en bedre hjernestruktur.
Forskerholdet undersøgte en lang række data, såsom kognitive tests, mentale og adfærdsmæssige vurderinger og hjernescanninger, og sammenlignede derefter børn, der var begyndt at læse for fornøjelsens skyld i en ret tidlig alder, med dem, der begyndte at gøre det senere end niårsalderen (eller som slet ikke var interesseret i at læse). Analyserne tog også højde for mange andre faktorer, herunder socioøkonomisk status. Halvdelen af stikprøven havde brugt mellem tre og ti år på at læse for fornøjelsens skyld, og halvdelen havde ikke.
Det, der endelig kom frem, var en stærk forbindelse mellem at læse for fornøjelsens skyld i en tidlig alder og en god præstation i ungdomsårene på kognitive tests, der måler faktorer som verbal indlæring, hukommelse og sprogudvikling, såvel som i skolepræstationer. Det viste sig også, at de unge læsere, når de kom i teenagealderen, havde et bedre psykisk velbefindende, beregnet ud fra en række kliniske scorer og rapporter fra forældre og lærere, som viste færre tegn på stress og depression i ungdommen, samt større årvågenhed og færre adfærdsproblemer (aggression er ekstremt lav hos disse forsøgspersoner). Børn, der begyndte at læse tidligere i ungdomsårene, har også en tendens til at bruge mindre tid foran skærme (såsom tv, smartphones eller tablets) og sove længere.
Dette er den afsluttende kommentar fra Barbara Sahakian fra University of Cambridge og forfatter til undersøgelsen: "Læsning er forbundet med vigtige udviklingsfaktorer hos børn, der forbedrer deres kognition, mentale sundhed og hjernestruktur, som er hjørnesten for fremtidig læring og trivsel.